18. Januar 1918

Jeg havde en overordentlig god Aften ude i Det Ny Teater, hvor jeg så et nyt ungarsk Drama: En 19 Års Yngling bliver forført af en erfaren, fejende Verdensdame. Sujettet var behandlet med Poesi, og Gerhard Jessen gav den unge Mand med henrivende Skønhed. Velgørende at få en befriende Latter ved Mathilde Nielsens Spil, hun er, efter Olaf Poulsens Bortgang fra Scenen, den eneste ved de københavnske Teatre, der kan vække Latter. En rar Aften.