17. Marts 1916

Hostede uafbrudt hele Natten. Var med Faderen oppe i Hofmarskallatet at tale med Rothe i Anledning af at Kongen havde meldt sig til Middag. Vagtparaden trak op, medens vi var der. Den Gamle var ellers i meget dårligt Humør i Anledning af at han havde fået at vide, at Saugman atter var begyndt at blive forstyrret i Hovedet. Var med Moder ude på Zarepta at se til Tante Grete Hedemann. Var ude til Ferniseringsdagen på Den Frie Udstilling, hvortil Viggo havde sendt mig et Indbydelseskort. Det Sted er mig helligt, for der traf jeg første Gang Viggo. Hans Figur Narcis[sus], er vel nok noget af det, der vil blive lagt mest Mærke til på Udstillingen, måske har Viggo Ret idet når han selv siger, at Statuen er lidt raffineret. Modellen er en ung fransk Skuespiller, Sujetttet taget fra Ovids Metamorfoser. Det er en Franskmand nede i Tunis, der skal have Figuren, og den skal stå ved en Brønd i hans Have. Viggo gjorde mig bekendt med sin Ven og gamle Skolekammerat, Arkitekt Risom, der ifjor fik Guldmedaljen. Også Rørdam traf jeg, jeg har en Følelse af, at han på Bunden af sit Hjerte hader mig. Middagen gik rigtig pænt, jeg nød at se den fine, sikre, stilfærdige og verdensmandsmæssige Måde, hvorpå Viggo gled ind i Ensemblet. Prins Gustav så helt pæn ud. Det morede mig at gense min gamle Ven fra Rom, William Bull, han fortalte, at også i den nuværende Krig var Italienerne [også i den nuværende Krig var] feje, det er notorisk, at de var meget feje i Krigen mod Abessinien. Viggo og Komtesse Moltke-Huitfeldt var åbenbart meget glade ved at være sammen, han har jo kendt hende i Paris fra hun var Barn. Teaterchefen lod ikke ganske uimodtagelig for Viggos Charme, det samme gælder Onkel William. Hofman-Bang virkede helt stilfuld.