16. September 1924

”Den sidste Rejse” på Betty Nansen Teatret.

Meget deprimeret, længes efter Lundsgaard. Læste i A.D. Jørgensens historiske Afhandlinger og i Frenzens Bismarck, koldt og uhyggeligt i Huset, Mary kom og besøgte os, meddelte at Preben var blevet undersøgt af Knud Faber, der ikke mente det var Mavesår. Moder var med mig ude i Betty Nansen Teatret at se Sutton Vanes Den sidste Rejse som Preben har været så opfyldt af siden han så det i London. Jeg tror at det, der tiltaler Folk mest ved dette Stykke er Følelsen af Beroligelse ved den milde Fremfærd på Dommedag, man tænker at så må de også kunne slippe helskinnet derfra.

Den sidste Rejse på Betty Nansen Teatret. Fotografi 1924. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti