14. September 1895

Til Middag kom Haffner der ville på Komedie med os andre. Marer kom lidt efter at vi havde spist. Han ville også hen i Folketeatret og se En fattig ung Mands Eventyr, han fulgte så med os. Særlig Fru Rosenberg lagde megen Poesi ind i sin Rolle. Hendes Mimik var af stor Virkning, da hun langsomt gik igennem Stuen ind i Balsalen. Hendes Blik følger stadig Maxime og hun vil lægge Foragt og Stolthed ind i Blikket, men forgæves kæmper hun med sig selv, hun kan ikke skjule sin Kærlighed, og lige inden hun træder ud af Døren har et Udtryk af Ømhed forandret hendes skønne Øjne. Martinius Nielsen var som Maxime mod Sædvane rolig og velgørende behersket, men affekteret er han og han taler som en Bog. Det glædede mig at se, at Haus nød Forestillingen.