1. Juni 1945

Lisbeth kom atter i dag ind i Haven at besøge mig; jeg holder mig meget af det Barn. Blev behandlet af Poul Sørensen ude i Valby. Spiste i Drachmannskroen, Poul Sørensen havde skaffet mig den bedste Billet i Riddersalen. Karl Gustav kom hen til mig, medens jeg spiste, på Vejen ind til Riddersalen, han rystede af Uro og Ængstelse, da det var et halvt År siden, han havde spillet Komedie, ikke siden han blev syg; han var meget glad over, at Hans havde inviteret ham til Stensballegård inden han i August rejste til Odense; Karl Gustav havde skaffet Ditlev og Åse med deres uadskilligelige Fru Zink Pladsen ved Siden af mig [til] den norske Forfatter Axel Kiellands Drama Hvis et Folk vil leve. Nu har vi tilbragt fem ulykkelige År mellem Sabotører, Stikkere, Drab, og så skal vi oven i Købet begynde forfra med det på Teatret, det er for sørgeligt til og burde have ventet nogle År; men så havde Publikumsinteressen været mindre, jeg fulgte Stykket i åndeløs Spænding og følgelig hørte jeg hver Ord; Forfatteren havde været så modig at skildre den ene af de tyske Officerer sympatisk, i Kraft af de gamle Ord, at Undtagelsen bekræfter Reglen. Spillet og Erling Schroeders Instruktion var fortrinligt, af en rædselsvækkende Uhygge. Karl Gustav var for lamenterende: Karl Jørgensen havde med forbavsende Dygtighed skabt sig om til en tysk Officer; den unge Reenberg i Hovedrollen mindede meget om sin Fader, mest interessant var Asbjørn Andersen som den ene af de tre Sabotører. Det glædede mig i Mellemakten at tale med Åse, Hanses Beskrivelser af hans Svigerdatter er ikke overdrevne, i den Grad yndig og sød er hun. Tre Teatre i København spiller i disse Aftener Stykker fra Krigen, Riddersalen og Folketeatret har oven i Købet Premiere med deres på samme Aften, så emsige er Direktørerne.