Jugoslavien

Det går livligt til på Balkanhalvøen, nu er Prinsregent Paul jaget væk fra Jugoslavien, og Barnet Peter udråbt til Regent!

Det viser sig, at Revolutionen i Jugoslavien er fremkaldt ved, at Befolkningen ikke vil gå med Tyskland mod England; Kongefamilien er stærkt engelsksindet, den attenårige Konge især.

Var i Betty Nansen Teatret at se Dronning Margareta til Eftermiddagsforestilling; Tragedien virkede stærkere på mig end de to første Gange, det gjaldt navnlig Slutningsversene, som Fru Betty Nansen fremsagde klassisk skønt.

Der bryder vist snart Krig ud mellem Jugoslavien og Aksemagterne.

Tyskerne er rykkede ind i Jugoslavien, med den samme uimodståelige Fremtrængen som dengang i Frankrig forrige År. Hvad nu?

Årsdagen for Tyskernes Besættelse forløb ganske roligt i går, Kongen blev på sin daglige Ridetur hyldet tavst, Mændene med Hattene i Hånden og de nejende Kvinder så ham med Hengivenhed og Kærlighed ind i Øjnene, og Kongen var synligt bevæget.

Store Begivenheder: Tyskerne er trængt ind i Ægypten og truer nu Englændernes Adgang til Suezkanalen, Irak ligger i Revolution og vil ikke vide af Forbindelse med England, Serbien ligger knust, på Ruinerne opbygges en selvstændig Stat, Kroatien.