4. Oktober 1893

En teateranmelder udfordres til duel.

Folk er meget forbavsede over at Løjtnant Dons har udfordret Robert Henriques i Anledning af dennes Omtale i ”Dannebrog” af Løjtnantens Søster, Sangerinden. Uagtet Artiklen ikke indeholdt andet end en skarp Kritik af Frøken Dons som Kunstnerinde og intet, der kan fornærme hende som Dame, har Dons alligevel påtaget sig en drabelig Skikkelse og har udfordret (!!) Jøden og Bladsmøreren Henriques ”til en Kamp på Liv og Død” og har sendt to Sekundanter (Wegener og Krag) op til ham. Henriques har naturligvis afslået at duellere.

Musikeren og forfatteren Robert Henriques (1858-1914). Fotografi 1894. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Emne
Sted
Årti