31. Januar 1889

Minder om Krigen 1864.

For 25 År siden ved denne Tid stod de første Slag nede i Slesvig dengang to Stormagter overfaldt det lille Danmark, dengang Preussen hævnede de Prygl, den fik i 48. Vi kom som vanligt er til at tale derom ved Tebordet, til sidst begyndte Kaptajnen at fortælle, han fortalte om Mysunde, Dybbøl, Als og sekunderedes af Fru Graa, jeg blev efterhånden så bevæget ved at høre Skildringerne af denne på en Gang for os Danske så ulykkelige og hæderfulde Krig, at jeg var lige ved at græde. Til sidst for en Opmuntrings Skyld, bad jeg Fru Graa om at fortælle, hvad hun endnu kunne mindes fra 48-49-50, og det forjog de mørke Skyer, thi at høre fortælle, læse om og tænke på de År er en af mine allerstørste Glæder.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti