3. Maj 1946

”Don Carlos” på Betty Nansen Teatret.

Fik Besøg af Karl Gustav, der var kommet lidt over Skuffelsen ved Don Carlos’ Fiasko; der bliver ikke noget af Oplæsningen in pleno af Schillers Tragedie, Svend Fridberg er bange for at blive lagt for Had af Pressen, der sikkert vil betragte det som en Demonstration. Karl Gustav er meget bitter stemt på Erling Schroeder, fordi han i Modsætning til ham selv er blevet rost af Pressen for sin Markis Posa, min Søn medbragte nogle Sukkermærker. Spiste i Drachmannskroen og så herefter for anden Gang Seks Kammerater. I morgen skal Folk til at juble over Etårsdagen for Besættelsens Ophør; der er så sandt ingen Grund til Jubel, så dårlig som al Ting går, og i Betragtning af alle de bristede Illusioner.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985) i titelrollen i Don Carlos på Betty Nansen Teatret. Fotografi 1946. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti