Samarbejdspolitikken bryder sammen.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Der er nu erklæret Undtagelsestilstand, ingen må gå ud efter Solnedgang, Teatre, Biografer, Restaurationer lukker om Aftenen (men der må gives Eftermiddagsforestillinger). Det danske Politi er afsat, det tyske Militær overtager Opretholdelsen af Ordenen, Telefon, Telegraf, Postvæsen er afbrudt. På den anden Side [af] mit Hus går der nu tyske Skildvagter frem og tilbage med Geværet parat og sat Hjelm. Det danske Militær er konsigneret i Kasernerne, der ventes Generalstrejke; de tyske Myndigheder meddeler, at den mindste civile Ulydighed vil medføre Døden. Jeg er ganske fortumlet af alt dette; nu kommer også Faren for engelske Bombardementer, for Englænderne havde erklæret sig tilfredse med den danske Sabotage, den befriede dem for Ulejligheden med at bombardere de Fabrikker og andre Institutioner, der arbejder for Tyskerne. Christmas-Møller er os en dyr Mand, og ham skal vi have til Diktator ifald Englænderne, hvad Gud forbyde, sejrer. Radioen melder Kl. 2, at alt var roligt i København, og i Tillid dertil bestemte jeg mig til at gå i Frue Kirke; alt var roligt i Vesterbrogade, men da jeg kom hen til Rådhuspladsen, var det ganske anderledes, det var som en sydende Heksekedel, tæt sammenpakkede Menneskemasser, Hylen og Skrigen og Skrål, et åbent Automobil med fire tyske Officerer borede sig ind i Mængden, en Motorordonnans kørte ind på Fortovet og kørte videre gennem Mængden, der skrækslagen søgte at komme til Side, det lykkedes mig at komme tilbage, så lød der atter Skud tæt ved, et Par andre Mennesker og jeg søgte Tilflugt i Krogen mellem Industrihuset og Tivoli, men vi blev drevne bort af en tysk Soldat; jeg slap ned af Bernstorffsgade og gik hen til Centrum Banegården, hvor der var roligt, lidt efter så jeg tyske Tropper besætte Banegården; uden for læste jeg Opslaget fra General Hanneken, der går ud på, at da den danske Regering ikke kan holde Ro og Orden i Landet, har han overtaget Styrelsen i Danmark. Jeg gik bagom Hotel Astoria for ikke at komme tilbage til Tumulterne, jeg standsede en pæn gammel Dame, der var på Vej hen til Rådhuspladsen og forklarede hende, at det var meget farligt at gå derhen, hun var mig taknemmelig for mit Råd og vendte om, hun sagde, at hun skulle til Østergade! Så lød der en Geværsalv, og Mængden styrtede ned af Vesterbrogade; Jeg gik langsomt, da jeg gik ud fra, at det tyske Militær var mest tilbøjeligt til at skyde på dem, som løb; det lykkedes mig at komme ned ad Stenosgade, næppe var jeg drejet om Hjørnet, før der lød en Geværsalve, som sikkert har dræbt mange; disse forbandede Bødler og Spektakelmagere, der er Skyld i alt dette, skal nu bryste sig, alt dette kommer til at gå ud over den rolige Del af Befolkningen. Ved Sankt Jørgens Sø, hvor der var aldeles roligt, satte jeg mig på en Bænk, på hvilken der sad en Arbejder med Kone og Børn, de kom lige fra Rådhuspladsen, hvor de sagde, at der var slået mange ihjel; på en anden Bænk sad Calberg og hvilede sig, han var som altid. Jeg talte med mange, mig ganske ubekendte Mennesker, for alle taler sammen i dag; alle vare opfyldig af Harme mod Spektakelmagerne og navnlig mod Christmas Møller, der gennem sin Tale i Radioen har ophidset Befolkningen til Sabotage og til at genere Tyskerne så meget som muligt. At Tyskerne efterhånden have tabt Tålmodigheden, i de sidste Dage kunne en tysk Soldat knap nok cykle ned ad Gaden uden at Gadedrenge hujede og peb efter ham. På Alhambravej traf jeg en af mine Bekendte fra Eliaskirkens Menighedssamfund; han fortalte, at i går havde Tyskerne kommanderet Kongen ind til Amalienborg og spurgt ham, om han ville underskrive et Opråb om Erklæring af Undtagelsestilstand; Kongen sagde nej, hvorpå der blev sagt, at så var han afsat, den samme Besked fik Regeringen, der også nægtede at underskrive. Den stakkels gamle Konge overlever næppe dette; nogle mener, at Kongen er interneret på Sorgenfri, andre mener, at han ligger på Sankt Josephs Hospital efter et apoplektisk Anfald. Adskillige Politikere er arresterede, det samme gælder Formændene for samtlige Fagforeninger, Arbejdere trues med at blive skudt, ifald de ikke gå i Arbejde; det vil naturligvis ske på den Måde, at der udtages en Liste, som skydes og så menes de øvrige at ville falde tilføje. Alle de Officerer, der er til Tjeneste i dag, er blevne arresterede.
