28. Januar 1889

Frits Ahlefeldt-Laurvig tiltrækkes af sit eget køn. 

I det hele taget står jeg egentlig ikke i så godt et Forhold til mine Kammerater for Tiden, som hele forrige Skoleår og Begyndelsen af dette, om Skylden er min er vanskelig at sige, men et er sikkert jeg drages nu mere til København. Jeg indrømmer villigt, at jeg umådelig ustadig, at jeg har ”15 Sind om Dagen”, som Fader Holberg siger, både med Hensyn til Sympatier for Folk og med Hensyn til Passioner. En Passion skal jeg altid have, hvor lang eller kort Tid, det end varer, og et bestemt Menneske skal og må jeg altid have Passion for og mærkværdigt nok er det stadig Folk af mit eget Køn, det er mig da en hel Nydelse at sidde og tænke på vedkommende, at bilde mig ind at se ham. Men deri henholder jeg mig til Buliven, som siger, at før man er 20 År, kender intet Mandfolk til Kærlighed, påstår han det er det Affektation siger han også, men derimod florerer i de sidste År før den Tid Venskaberne, altså Tilbøjelighed for Personer af samme Køn som en selv, og det har jeg selv følt og ved, at det samme er Tilfældet med adskillige Jævnaldrende.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

Sted
Årti