25. Marts 1915

Champagne under krigen.

Var henne at købe Champagne hos Stausholm i Bredgade, mærkeligt at Champagnen trods Krigen ikke er blevet dyrere, men Tyskerne gav dem god Tid inden deres Nederlag ved Marne og troede de havde Måneder for dem til at plyndre Vin. I øvrigt sagde Stausholm, var der sådanne Masser Champagne, at hele Egnen næsten var undermineret af Flasker, og de lå 50 Meter under Jorden og beskyttede af Kridtlag, så de tyske Banker ikke kunne gøre dem noget. Var til Moders Modtagelse og talte der blandt andre med Admiralinde Richelieu. Damerne tage alle deres Døtre med til Moders Modtagelser, da de ved at jeg er der. Var med Moder og Frøken Wimpfen i Det Ny Teater og så Fattig og Rig.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1910. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti