24. Januar 1940

Vågnede noget uroligt til mode efter en urolig Nat. Arbejdede på Storkansleren. Det adspredte mine Tanker at komme i Folketeatret, hvor den rare Thorvald Larsen havde inviteret mig til Generalprøve på det engelske Lystspil Sankt Peters Finger. Det begyndte Kl. 1, en særdeles behagelig Tid. Det var den pæne Chauffør, som kørte mig derhen, ham med de store blå Øjne og det tykke blonde Hår Stykket morede mig; Stykket var fuldt af Snobberi, også i sin Tankegang, at en Søn af en Jarl skal have Lov til at nyde livet uden at bestille noget. Danmarks charmerende Lystspilskuespiller, Angelo Bruun, var naturligvis Charmøren og mere charmerende end nogensinde. Hvorfor skal en Mand, der selv har tjent sine Penge i alle Landes Skuespil absolut fremstilles som rå, simpel, taktløs; det passer dog langt fra altid, tænk på H.N. Andersen, men på Scenen er det, som om det var Reglen.