23. Maj 1940

I Grand Teatret

Atter idag meget varmt og Solskin, 18 Graders Reaumur i Skyggen, jeg tog derfor Sommerundertøjet på. Arbejdede på det Kongelige Bibliotek. Var henne i Grand Teater at se Filmen fra Kronprinsens Bryllup; Poul Reumert indledte på en gribende Måde med en Hyldest til Danmark. Det var lykkelige Dage for Kronprinseparret dengang, hvor var hendes Udtryk yndigt i dets dybe Grebethed i det Øjeblik hun som Brud trådte ud af Kirken; ingen tænkte dengang på alle de Ulykker, der skulle ramme Danmark; godt at den lille Pige nu er kommet som Trøst, også hun var afbildet.

Skuespilleren Poul Reumert (1883-1968). Fotografi 1951. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti