21. Juni 1904

På besøg hos Arild Rosenkrantz.

Jeg tog ind til London om Morgenen og direkte hen til Arild Rosenkrantz. Jeg blev vist ind i Atelieret, der var mere indrettet som Salon og ret divergerende fra hans Atelier i Rom. Syndens Pøl og Fristeren så mig genkendende i Møde. Lidt efter kom Arilds Kone ind, hun ser ud til at være meget ældre end Manden, kloge og gode Øjne har hun. Hun lod glad ved at se mig og sagde, at hun kendte mig godt gennem Arilds hyppige Omtale. Så kom hendes Søster, der ser godt ud og ligeledes er meget vindende og endelig Arild, som jeg ikke havde set i 6 År. Han var temmelig uforandret, og det synes at gå ham godt, han har mange Bestillinger og arbejder ihærdigt. Vi spiste Frokost i Atelieret. Miss Mackenzie talte med megen Interesse og Forståelse om Wagners Musik. Rosenkrantz og jeg fulgtes hen til Hotel Claridge, hvor jeg skulle se hans Loftsmalerier. Ved Waterloostation skiltes vi.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

Sted
Årti