15. April 1912

Kongeparret kommer til Nice.

Kl. 10 mødtes jeg med Forældrene inde på Villaen og tog så med dem ind til Nizza for at tage imod Kongen og Dronningen. I Nizza gik vi hen at købe Blomster til hendes Majestæt og spiste så en meget fin Frokost på Café de la Régense, hvor jeg for første Gang i lang Tid drak Vin. På Banegården mødtes vi med vor Konsul, Baron Gyldenkrone og hans Frue, født Gobineau, Præfekten, Underpræfekten og andre. Kongen så trods alle de alarmerende Rygter om hans Helbreds slette Tilstand dog nogenlunde vel ud, Dronningen så strålende glad ud over at have fået Kongen velbeholden hertil, hun er rørende i sin Kærlighed til Kongen. Vi talte lidt med Herskaberne i Vestibulen, og så tog forældrene og jeg tilbage til Nizza. 

Kong Frederik 8. af Danmark (1843-1912). Udateret fotografi af Lars Peter Elfelt. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Emne
Sted
Årti