14. Februar 1892

”Hagbarth og Signe” på Det Kongelige Teater.

Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader. Vi var henne at se Oehlenschlägers Hagbarth og Signe. Det er jo meget påskønnelsesværdigt at Teatret nu har bestemt sig til atter at bringe den store Digterkonges udødelige Mesterværker frem, og efterhånden vil den nuværende Generation af Skuespillere lære at løse de Opgaver, som stilles dem i Tragedien, men det vil kræve Tid og meget Arbejde. Men man kan jo ikke nægte, at man under hele Opførelsen havde den Følelse, at de berømte Skuespillere fra Begyndelsen og Midten af Århundredet må have spillet ganske anderledes end de nuværende, ellers havde vist næppe vore Fædre været så begejstrede, hver Gang Tragedierne spilledes. Hvad det især skortede på hos de optrædende i Aften, var den oehlenschlägerske Ånd, men den vil nok efterhånden som der kommer Stemning også på den Anden Side af Lamperækken, svæve ned over den, vi er jo endnu så uvante med Tragedien. Zangenberg var Hagbarth, Fru Hennings Signe og Fru Nyrop Dronning Bera.

Skuespilleren Christian Zangenberg (1853-1914) i titelrollen i Hagbarth og Signe på Det Kongelige Teater. Fotografi 1892. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti