14. December 1890

”Aladdin” på Det Kongelige Teater.

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere. Det er udstyret med en Pragt af en anden Verden, sådanne Tableauer som den underjordiske Have og Trappen op til Sultanens Palads er noget, man aldrig før har set. Men ak! Oehlenschlägers dejlige Digtning bliver kvalt under al denne Pragt, det er ikke Dekorationerne, der danne en Ramme om Stykket, det hele tager sig nærmest ud som en Række levende Billeder hvortil udklippede og løsrevne Scener af Aladdin anvendes som belysende Tekst og det er dog ikke Meningen. Man savnede hele Tiden noget, de smukkeste Steder var strøgne. Udførelsen var så som så: Zangenbergs Aladdin var ganske ud af Landevejen, Mantzius lignede hverken det ene eller det andet som Nureddin mens Schram som Soliman ligefrem var uheldig. Fuldt ud tilfredsstillende var kun Frøken Nielsens Morgiane og Oda Nielsen som Gulnare, den sidste var ligefrem dejlig. Birollerne var alle i gode Hænder, særlig fortjener Mejer som Jøden at nævnes. I Foyeren talte jeg med Oluf Scheel, Haffner, Krebs (hvorfor var du ikke til Skoleballet?), Fabricius fra Korsebølle.

Skuespilleren Christian Zangenberg (1853-1914) i titelrollen i Aladdin på Det Kongelige Teater. Fotografi 1890. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti