13. September 1895

”Etatsrådens Stiftelse” på Dagmarteatret.

Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter. Frøken Collin har en vis Force i at fremstille den pjankede og overfladiske på Bunden godmodige unge Københavnerinde medens Fru Mathilde Nielsen har fået megen Rutine i at fremstille den samme Person i en gift og ældre Udgave. Det tørre, bornerte og ”Trumfmeyeragtige” kommer særlig til sin Ret. Jacques Wiehe har altid ved Siden af at være en af Teatrenes mest naturtro Elskere haft en Del mere Intelligens end Broderen Wilhelm, der mest spiller på Inspiration, han vil også efterhånden blive en dygtig Ræsonnør. Jeg traf Stykkets Forfatter, Edgar Højer, samt en Del andre Bekendte.

Skuespillerinden Jonna Collin (1872-1938). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti