12. Juni 1943

Den københavnske teaterverden og krigssituationen.

Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg. Han havde efterhånden fået en pæn Position som Skuespiller, var blevet af med sin besværlige Kone og var ganske fri for det, som så mange er plagede af, økonomiske Bekymringer, han behøvede overhovedet ikke, at tænke på sit Udkomme, eftersom Kehler ordnede alt for ham. Kehler havde talt med nogle tyske Officerer, som ikke længere troede på nogen tysk Sejr, men håbede på en Forståelse mellem Tyskland og England; bemeldte Officerer mente, der snart blev Fred med Rusland; nu slog Tyskerne ikke længere de russiske Fanger ihjel men forberedte dem på den muligt kommende fred: Kehler sagde, at man i Skuespillerkredse var meget nedslået over Betty Nansen Teatrets Salg til en proletaragtig Restauratør, der vil indrette en halv- eller helsjofel Variete i Bygningen.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti