11. September 1910

Spiste Middag hos Nimb inde i Tivoli og betjentes af en nydelig Opvarter. Inde på Hotellet kunne jeg i Ro og Mag pakke ud og ordne inden jeg Kl. 8 begav mig hen på Dagmarteatret at se Bernsteins Samson. Den Liebmannske Æra begynder ikke under de bedste Auspicier, tyndt Hus og en ikke videre god Forestilling. Det var en Skuffelse at se Reenberg som Samson, så lidt han havde fået ud af det. Bedst var Fru Rostrup, også Fri Diederich var god, Herrerne var den svageste Del af Forestillingen, også Iscenesættelsen havde adskillige Mangler. Jeg kan egentlig ikke se at Bernstein skal hæve sig så meget over sine Forgængere, Sardou, Dumas og Ohnet, efter min Mening er det kun den moderne Kolorit med hyppig Brug af Telefon og Automobil, der skiller ham fra Forgængerne.