11. Juni 1907

Møde med Paul Reimers og gallaforestilling i Covent Garden.

Preben tog tidlig ind til London, da han skulle til Audiens hos Kongen. Jeg pakkede først ind, da jeg ville lige på et Hotel i London, jeg skulle jo rejse ad Danmark til tidligt næste Morgen. Da jeg var færdig gik jeg md Børnene hen at købe nogle Appelsiner, som de søde Unger nød nede ved Themsen. Ingegerd sang for mig, det Barn er født meget musikalsk. Så rejste jeg til London, hvor jeg i lang Tid forgæves måtte køre fra det ene Hotel til det andet uden at jeg kunne få Plads indtil jeg endelig havnede på et tarveligt Hotel, Cannon Street Hotel. Da jeg havde spist, iført mig Kjole og Ordener samt været henne at blive barberet kørte jeg til Adam Street 25, hvor Paul Reimers modtog mig med åbne Arme. Han var ved at indstudere nogle Sange med den berømte Fru Culb, så jeg trak mig hurtig tilbage og gik hen og satte mig i Portmann Square, hvor jeg tilbragte en halv Time i glad Forventning og Spænding. Da jeg kom tilbage til Reimers, var Fru Culb ved at gå, den smukke Hr. Albert fulgte hende. Paul Reimers og jeg kastede os i Armene på hinanden og kyssedes. Vi blev enige om at være dus. Han klædte sig på, vi talte om hans eventuelle Besøg på Lundsgaard sidst i Juli, om hans Koncerter her i London. Vi kørte i Cab til Savoy, hvor Preben, Mary og den skikkelige Patkinson snart efter indtraf. Mary så helt godt ud i en lyserød Silkekjole, begge var henrykte over, at Kongen ved Audiensen havde gjort Preben til Ridder af Dannebrog. Paul Reimers faldt hurtig sammen med de andre, og jeg tilbragte en af de nydelsesrigeste Aftener i mit Liv, jeg drak megen Champagne og nød Reimers Selskab og hele Stemningen. Preben og Mary blev hurtig enige med Reimers om at fortsætte Bekendtskabet, og Sympatien lod til at være gensidig. Da Preben, Mary og jeg kørte til Gallaoperaen, Billetterne havde kostet mig 150 Kr. Stykket, gik Patkinson og Reimers deres egne Veje. Forestillingen i Covent Garden til Ære for de danske Majestæter var foreløbig hvad Publikum angår imponerende. Damerne var så besatte med Diamanter at de lyste som Ild, fra Loft til Gulv var der fastgjort røde og hvide Roser. Da de kongelige trådte ind, spillede Orkestret Kong Christian stod ved højen Mast, der lød rædselsfuldt, idet man anvendte det Tempo, der ellers hører til en Wienervals. Forestillingen bestod af en Akt af henholdsvis Puccinis La Bohéme og Madame Butterfly, samt af Wagners Mestersangere. Sådanne Celebriteter som Madame Melba, Caruso og Frk. Destine medvirkede. Inde på Savoy stødte Reimers og Patkinson snart til os, men da Mary var blevet upasselig, tog hun, Preben og Patkinson snart bort, medens Reimers og jeg gik ind på hotel Cecil at nyde en Apollinaris. Vi kørte i Cab hjem til hans Lejlighed i Adam Street, der fik jeg hans Fotografi og gik så til Sengs med ham. Vi druknede i et Hav af Vellyst. De sidste Ord, han sagde til mig, da jeg henad Morgenstunden forlod ham var: ”Schreibe mir einen Brief sobald du nach Haus egekommen bist.”

Sangeren Paul Reimers (1877-1942). Fotografi 1919. Library of Congress, Prints and Photographs Division Washington.

Emne
Årti